Fodboldkugler, rød, gul, grøn og sort, i en rød kurv, på et træningsgulv i et gymnastiksal med trækonstruktioner på væggene.

Styrk jeres strategi med praktiske og brugbare værktøjer

Her finder I en samling af redskaber, der gør det lettere at udvikle, kvalificere og forankre jeres bevægelsesstrategi. Værktøjerne hjælper jer med at skabe fælles retning, omsætte idéer til handling og sikre, at arbejdet bliver både meningsfuldt og bæredygtigt i praksis

Værktøjerne er bygget op i tre sammenhængende temaer, som tilsammen understøtter en rød tråd fra overblik og indsigt til fælles retning og konkret strategisk handling. Hvert værktøj giver viden og afsæt til det næste og kan bruges enkeltvis eller som et samlet procesforløb.

  1. Statusværktøj til ledelsen – skaber et 360-graders overblik over nuværende praksis

  2. Dialogværktøj – hjælper med at prioritere udviklingsområder og skabe fælles retning

  3. Skabelon til en bevægelsesstrategi – omsætter indsigt og dialog til konkrete mål og handlinger

Statusværktøj til ledelsen

Ledelsens statusværktøj giver skoleledelsen et hurtigt 360-graders overblik over ressourcer, motivation og udfordringer i arbejdet med at udvikle en lokal bevægelsesstrategi. Værktøjet understøtter dialog om engagement, organisatoriske forudsætninger og “bump på vejen”. Det kan bruges som afsæt for status, refleksion og planlægning i ledelsesteamet.

Statusværktøj til ledelsen

Dialogværktøj til strategiudvikling  

Dialogværktøjet er udviklet til at understøtte skolers arbejde med at udvikle og forankre lokale bevægelsesstrategier. Gennem refleksionsspørgsmål, korte faglige input og links til konkrete ressourcer får I et fælles afsæt for at undersøge jeres nuværende praksis, udpege udviklingsområder og omsætte fælles mål til handling.

Materialet kan bruges fleksibelt – fx på teammøder, i fagteams, på pædagogiske dage eller i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Vælg et tema, drøft spørgsmålene og aftal få, tydelige indsatser, som kan indgå i skolens samlede bevægelsesstrategi og afprøves i praksis.

Målet er at skabe en fælles, systematisk og forankret retning, hvor bevægelse understøtter både elevernes faglige læring, deltagelsesmuligheder og klassefællesskaber.

Bevægelse og fag

Bevægelse og klassefællesskab

Bevægelse i pauser og frikvarterer

Skabelon til en bevægelsesstrategi 

Skabelonen giver inspiration til, hvad en lokal bevægelsesstrategi kan indeholde. Skabelonen kan hentes som en pdf til udskrivning eller som en skrivebar pdf, som I kan udfylde digitalt. I den skrivebare pdf finder du også konkrete eksempler på udfyldelse af de forskellige felter.

Skrivebar PDF I kan udfylde digitalt

Word-fil skabelon til redigering med eksempler til udfyldning